Reiki
Reiki er en healende energi, en energi, der giver os en naturlig evne til at heale os selv og andre.
Med et Reiki kursus lærer du teknikker, der er enkle, naturlige og meget kraftfulde. Reiki skaber ro, balance og overskud. Med Reiki kan du tage hånd om dig selv, give dig selvkærlighed og omsorg, har du lyst, kan du med Reiki også hjælpe andre.
Når vi oplever ubalance i kroppen eller sindet, eller hvis følelserne tager over, er det fordi der er en uoverensstemmelse mellem det indre (vores sjæle selv) og vores fysiske eksistens. Reiki er en måde at opnå balance, fjerne forstyrrelser og de-aktivere stress. Reiki hjælper hver enkelt af os til at finde det potentiale vi er kommet til verden med, og dermed skabe det liv vi er født til at leve.
Reiki vil altid støtte dig og give dig det du har allermest brug for lige nu. Reiki giver dig modet, styrken og lysten til at leve et liv i flow, og et liv i flow er et liv i fysisk, psykisk og sjælelig harmoni. Fru Takata sagde altid "Let Reiki teach you". Med Reiki vil du opnå en ro, et overskud, og få de indsigter og den støtte du har brug for, for at træde ud i det liv, der er ment til at være dit.
Reiki healing er en årtusindgammel naturmetode, der har sine rødder i den tibetanske buddhisme. Reiki healing i sin nuværende form, kommer fra japaneren Dr. Mikao Usui i slutningen af 1800-tallet.
Reiki betyder universel livsenergi. Den universelle livsenergi er i alt, og vi er dermed en del af den. Usui Shiki Ryoho Reiki er den Japanske betegnelse for Usui's naturlige healingssystem. Dette smukke og enkelte healings system blev grundlagt i slutningen af 1800 tallet af Dr. Mikao Usui.
Med Reiki bliver vi tilført energi direkte fra universet. Vi får vores energisystem ladet op, så vi giver os selv, de bedste betingelser for at balancerer vores krop, sind og ånd.
Reiki er intelligent, den finder sine egne veje og går derhen. hvor vi mest har brug for det. Alt sammen i smuk harmoni med universets naturlige kræfter.
Reiki er en behandlingsform, du kan modtage og- eller det kan blive dit eget selvhjælpsværktøj. Der er utrolig mange smukke historier om Reikis virkninger, den bedste bliver din egen.
Reiki's historie
Chujiro Hayashi Hawayo Takata
På Reiki I kurset hører du Reiki's fascinerende historie. Hvordan Dr. Mikao Usui genopdagede Reiki og hvordan Chujiro Hayashi og Hawayo Takata mødte hinanden.
Reiki er udbredt over hele verden, og er den mest anvendte healingsform, af den simpel grund, at det virker.
Reiki kan føre meget med sig
Det er helt individuelt hvordan Reiki kommer til udtryk i dit liv. Som med alt andet, er det godt at øve sig i teknikkerne. Øvelse gør mester, og mesteren har vi alle i os.
Jeg har deltaget i forskellige workshops og arrangementer. Altid er jeg blevet mødt med hjertevarme.
I november 2013 deltog jeg i "Reiki for a better World" i England. Jeg har deltaget i et selvudviklingsforløb over 6 uger - "Healing the Family Tree with Reiki" faciliteret af Reikimester Marta Getty. Jeg har haft fornøjelsen af Rick Bockner, som er indviet af fru Takata. Han gæstede Danmark, for at fortælle om nogle af sine oplevelser med fru Takata. Jeg deltog i 2015 og 2016, da Fru Takata's barnebarn Phyllis Furumoto var i Danmark. Phyllis Furumoto var den daværende grandmaster og liniebærer i den traditionelle form for Usui Shiki Ryoho. Phyllis Furumoto var en dygtig formidler og delte ud af sine erfaringer og visdom på Facebook og Youtube.
Har du lyst til at læse mere om Reiki, kan jeg anbefale bøgerne herunder:
- Reiki, Universel Livsenergi af Shilia Sharamon og Bodo J. Baginske
- Hawayo Takatas historier af Hele Haberly
Begge bøger kan købes i shoppen hos Astrologihuset